Omsorgspligten

Pligten og ansvaret går ud på at drage omsorg overfor barnet i materiel henseende ved, at barnet får tilstrækkelig mad, husly, varme, klæder, pleje i sygdomstilfælde osv.

Denne omsorg skal svare til forældremyndighedsindehaverens og barnets stilling og økonomiske vilkår. Pligten består uafhængigt af, om indehaveren selv har forsørgelsespligten for barnet og derfor selv endeligt skal bekoste udgifterne. Omsorgspligten er ikke det samme som en forsørgelsespligt, men forældremyndighedens indehaver vil i kraft af reglerne i børneloven oftest også selv have forsørgelsespligten over for barnet. Omsorgspligten indebærer endvidere pligten af mere ideel karakter, bestående i at sikre barnet en tilfredsstillende skolegang og en uddannelse efter dets evner, interesser og ønsker, i at udvikle barnet til social tilpasning med andre mennesker, i at stimulere det til at optage almene kundskaber og ikke mindst i at tilvejebringe tryghed i barnets tilværelse.

Forældremyndighedens rettighedsside medfører beføjelser for indehaveren af forældremyndigheden til at bestemme, hvordan omsorgspligten nærmere skal varetages. Forældremyndighedens indehaver kan således bestemme, hvor barnet skal opholde sig, hvilken mad og beklædning barnet skal have hvor skolegangen skal finde sted, om barnet skal fortsætte skolegangen efter 9. klasse og om det skal i gymnasiet eller uddannes på anden måde, f.x. gennem en elevuddannelse. Denne udstrakte frihed til at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold er kun undergivet en meget beskeden retlig kontrol. Den unge har i almindelig ingen mulighed for at klage over forældrenes afgørelse, fx om at barnet skal have en uddannelse, der ikke svarer til dets evner. Det er dog i Fml § 2, stk. 1, i.f., udtrykkeligt fastsat, at forældremyndighedsindehaverens ret til at træffe afgørelser om barnets personlige forhold, er indrømmet til varetagelse af barnets –(FN’s KONVENTION OM BARNETSRETTIGHEDER, Artikel 3, stk. 1,) og ikke forældrenes – interesser og behov.